September 22, 2015

50'er nederdel syet af gammelt dynebetræk

Min datter fik pludselig den idé, at hun ville sy en nederdel. Hun er betaget af 50'erne og havde lyst til en "hel sol". Så måtte vi jo igang med at regne ud, hvor stor diameteren skulle være foroven: vi havde jo hendes livvidde, dvs. omkredsen af den øverste cirkel. Du kan se, hvordan du regner det ud her.


Da vi er igang med den helt store oprydning i vores liv, så måtte nederdelen syes af noget, vi havde i huset i forvejen. Det blev til et gammelt dynebetræk, hvor der var hul i den ene ende, men hvor resten af stoffet ikke fejler noget. Hun syede det meste selv ved at finde løsninger på Youtube og med hjælp fra mig. Hun blev godt tilfreds med resultatet.


Trøjen er også lige blevet færdig. Den er strikket af garn, som vi havde liggende efter en opskrift fra 50'erne, som vi fandt på bloggen Subversive Femme, som har samlet en masse vintage strikkeopskrifter, som er til fri afbenyttelse. Knapperne i trøjen, som er fra en opslidt herreskjorte, fik på denne måde også et nyt liv. Det er virkelig en god følelse at genbruge ting, synes jeg.

Jeg ønsker alle en fin uge.

My daughter is in love with the 50's and wanted a skirt from that period. As we are currently decluttering our life, the rule was that she would have to make it from something already in the house that could be refurbished. She made it from an old duvet cover that had holes in one end. She is really happy with the result.

The cardigan is also made from material we had lying around. We found the vintage pattern on the blog Subversive Femme where you can find a wealth of free pattern from different periods. The buttons in the cardigan come from an old worn out men's shirt. It really makes me happy to reuse stuff.

Have a great week.