28. februar 2018

Naturlig tandbørste

Endelig fandt jeg bambustandbørster i min lokale madbutik. Det var da også på tide. De har dem både i en voksen- og en børneudgave.

Bambustandbørster
Jeg gik lidt amok med kameraet, for jeg synes, at de ser så fine og rene ud.


Bambustandbørster
Bambus er meget let og til en vis grad antibakterielt. For at forlænge børstens levetid, skal man sørge for at holde den tør, når altså ikke bruger den.

Bambustandbørster
Hovederne er lavet af nylon. Andre producenter af miljøvenlige tandbørster bruger enten svine- eller grævlingehår. At disse er lavet af nylon, betyder at de også kan bruges af vegeanere. Når tandbørsten er slidt op, kan man enten fjerne nylonen med en pincet og smide resten af tandbørsten i komposten eller man kan skære hovedet af og lægge det i restaffaldet og lægge skaftet i komposten. Det er vel trods alt mere miljøvenligt end at 3,6 milliarder plastiktandbørster ender der hvert år.

Bambustandbørster
Producenten af disse tandbørster er Humble Brush - et svensk foretagende, der bruger overskuddet fra salget på at hjælpe børn i de fattige dele af verden både med bedre tandpleje - eller tandpleje i det hele taget - og på andre måder.

Bambustandbørster
Har du lyst til at skifte til en naturlig tandbørste eller bare vide lidt mere - se her. Her i Norge kan man købe tandbørsterne i Kiwi- og Meny-butikkerne. Men der findes jo flere andre leverandører af miljøvenlige tandbørster, så det er jo bare at undersøge mulighederne.

Har du erfaring med naturlige tandbørster eller har du en mening om det overhovedet er mere miljøvenligt end de traditionelle plastikbørster, så giv lyd fra dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar